Otterup kirke

Illustrationer: Flemming Lerbæk

Frit og åbent nordligt i byen ligger den  hvidkalkede kirke, der i sin kerne er en romansk granitkvaderkirke, opført på en profileret dobbeltsokkel.

Allerede i middelalderens slutning har det været nødvendigt at omsætte størstedelen af skibets ydermure, og der er derfor ingen af de oprindelige detaljer tilbage. Formentlig ved samme lejlighed blev det romanske kor nedrevet og et nyt og længere kor opført i skibets bredde. Materialet er næsten udelukkende genanvendte romanske granitkvadre. I korets nordmur er der en præstedør, der senere er tilmuret. Korgavlen er senere ommuret og har trappegavl med rundbuede højblændinger.

Det anselige vesttårn, af munkesten, med smukke kamgavle og trappehus i syd, er tilføjet i sengotisk tid. Tårnets overhvælvede underrum har bred, spidsbuet arkade mod skibet. Kor og skib har hver to fag ottedelte krydshvælv fra 1500tallet. Det sengotiske våbenhus ved sydsiden er sammenbygget med et venterum, under fælles svungen kamgavl i enkel renæssancestil fra 1650. Jacob Madsen meddeler 1590, at kirkens kalkhus er »bygget udi våbenhuset«, og på hans skitse ses, at anlægget også da havde to døre i gavlen. Fra nyere tid stammer stræbepillerne ved kirkens flankemure.

Yngste tilbygning er kapellet ved tårnrummets nordside, fra 1914.

(afskrift fra sognets hjemmeside. Se mere her.)

 

Se kirkens beliggenhed på Google. Tryk Her. 

360 graders foto fra kirkens indre. Klik her.

Se optegnelser om Otterup kirke i Historisk Atlas. Åbner i et nyt vindue.