Thomas Ludvig Rørdam præst i Norup 1873-1879

Skrevet d.8. september 2013 af Kaja Yndal Sørensen, Hasmark.

Thomas Ludvig Rørdam (1836-1894) sognepræst i Norup fra 1873 til 1879.Han kom til sognet fra Reerslev ved Ruds-Vedby på Sjælland, hvor han havde været kapellan. Der havde han mødt den unge lærer Anders Gommesen, som ønskede at blive friskolelærer.

Da Rørdam kom til Norup Sogn, begyndte han straks at tale friskolens sag. Han brød sig nemlig ikke om den offentlige skole med dens udenadslære og terperi. Pastor Rørdam lovede folk på egnen, at han nok skulle skaffe dem en god lærer, hvis blot de ville sende deres børn til den påtænkte friskolen. Mange bakkede op om hans projekt, især smedemester Rasmus Mikkelsen og hans hustru Maren, der lovede at lægge lokale til denne nye friskole.

Rasmus Mikkelsen og Maren Chr. Pedersdatter

Norup Friskole, Norupvej 71

I efteråret 1876 blev Norup Friskole oprettet. Den første friskolelærer blev, som pastor Rørdam havde ønsket det, Anders Gommesen. Desværre var opbakningen, på dette tidspunkt, ikke særlig stor til friskolen, og Anders Gommesen måtte starte med et elevtal på 5. Det var et nedslående resultat; men pastor Rørdam tabte ikke modet, for han troede fuldt og fast på lærer Gommesen, og tiden viste også, at han fik ret.
Kort tid efter skolens start voksede elevtallet da også, og lokalet hos smedemesteren blev for lille, så i 1878 købte Anders Gommesen et jordareal af H. Nielsens enke for 400 kr. Den nye friskole stod snart færdig. Den ene ende af huset var beboelse, medens den anden ende var skolestue. Friskolen havde til huse på Norupvej 71. Matr.3.M.
I de nye lokaler forsøgte lærer Gommesen med en ”Uddannelsesskole for vordende lærerinder”. Det lykkedes ikke helt, og da lønnen ved friskolen samtidig var lille, så søgte Anders Gommesen et statsskoleembede ved Hardmark på Samsø. De forholdsvis rige gårdmænd på egnen var ikke meget for at betale særlig stor løn for deres børns undervisning. Lærer Gommesen var lærer ved Norup Friskole i ca. 10 år til rig velsignelse for børnene og skolekredsen. Anders Gommesen, som selv ejede friskolen, solgte den til Jens Jørgensens enke Ane Margrethe Jørgensen f, Rasmussen for 2.250.00 kr.

Friskolen bor til leje

Nu boede friskolen til leje hos Ane Margrethe Jørgensen, og smedemester Rasmus Mikkelsens datter Ane Kirstine Mikkelsen, kaldet Stine, underviste børnene. Nu skete det uheldige, at elevtallet faldt, og bestyrelsen for friskolen mente, at man hellere måtte ansætte en lærer.
Det blev Hans Jørgen Pedersen Hagbard, som fik stillingen. Det var i efteråret 1887. H.J. Pedersen Hagbard var født d.15. januar 1852, Vester Åby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, som søn af Anne Marie Hansdatter fra Vester Aaby og udlagt barnefader, tjenestekarl Jacob Johan Pedersen fra Hillerslev Sogn. Hans Jørgen Pedersen Hagbard var hjemmedøbt d.3. februar 1852, og fremstillet i kirken d.22. februar 1852. Den 6. marts 1889 fik han kongelig bevilling til at føje navnet Hagbard til sit navn.

Anna Margrethe og H. J. Pedersen Hagbard 

Anna Margrethe og H. J. Pedersen Hagbard blev viet i Valgmenighedskirken i Odense d.2. september 1887. Ved bryllupsfesten, der blev holdt hos Karen Jørgensen på ”Højskolehjemmet” i Odense, deltog blandt andre et par venner fra ”Banken” og bestyrelsen fra friskolen.
Efter festen tog brudeparret med toget fra Odense til Otterup Station, hvor en vogn ventede dem. Da de nåede friskolen, så Anna Margrethe og Hans Jørgen Pedersen Hagbard hele huset stråle af lys, og over døren var der pyntet. I dagligstuen var brudegaverne stillet op, og i skolestuen var der dækket op til hele skolekredsen. Blandt gaverne var et stueur med sølvplade fra Vester Aaby Foredragsforening. Det glædede naturligvis brudeparret, og de glemte aldrig den fine bryllupsfest, som de fik af beboerne på ”Banken”.

Niels Jørgensen

På det tidspunkt var gårdejer Niels Jørgensen, Norupvej 59, formand for Norup Friskole. Lærer Hagbard skulle købe skolen for 3.200.00 kr., det voldte ham svære kvaler; men han fik da, med formanden Niels Jørgensens hjælp, samlet de 1.000.00 kr. sammen, som var til udbetalingen.
Da H.J. Pedersen Hagbard kom til friskolen var elevtallet 19, og han afleverede den med 40 til sin efterfølger Jørgen Jørgensen Borup. Lærerparret Pedersen Hagbard var glade for at være på ”Banken”; men også her spillede det økonomiske en stor rolle. 450.00 kr. var lønnen for et helt år. Efter 4 ½ år rejste de. Lærer Pedersen Hagbard var derefter leder af forskellige efter- og højskoler; men uden held. Til sidst kom han og hans hustru til Stidsholt Friskole, hvor de virkede i 23 år. 

Jørgen Jørgensen Borup 

Jørgen Jørgensen Borup kom til Norup Friskole d. 1. maj 1891. Han havde meget svært ved at forstå den nordfynske dialekt, som han mente var slæbende; men han syntes, at beboerne på ”Banken” var hjertelige og gæstfri folk, så han følte sig straks i godt selskab. Især blev han godt modtaget hos ”Bankesmeden” og hans hustru Maren, og hos friskolens formand og hans hustru Cicel samt på Emmelev Mølle hos Birthe og Peter Simonsen. Årslønnen var lille ca. 300.00 kr., og det var svært at få pengene til at slå til. Lærer Jørgensen Borup og hans hustru fik tit mad og mælk af børnene, og var det i slagtetiden kunne de komme med flæskesteg og pølse. Om lørdagen var det ofte æbleskiver og pandekager børnene havde med.
Jørgen Jørgensen Borup giftede sig med Else Marie Kirstine Nielsen Søndertoft, der selv var lærerinde i Brande Skole, pinselørdag, d. 20. maj 1893. Til brylluppet tog lærer Jørgensen Borup to af sine elever med som brudepiger. Det var smedemester Rasmus Mikkelsens datter Petrine Mikkelsen og møller Peter Simonsens datter Maren Simonsen. To andre fra egnen fulgte friskolelæreren til brylluppet i Jylland. Det var urmager Simon Nielsen fra Vellinge og Anders Christian Jørgensen fra Emmelev Mark, der var søn af gårdejer Niels Jørgensen, som var skolens formand. Hele selskabet drog af sted, i højt humør, og i en tarvelig fjedrevogn forspændt et forslidt gammelt øg, der blev kørt af Lars fra Norup. Simon Nielsen havde taget sin cykel med på vognen, fordi han ville cykle den sidste del af turen. Sin pæne overfrakke bad han Anders Christian Jørgensen om at passe på, så den ikke led nogen overlast. Anders Christian Jørgensen tog den på, da han mente, at han på den måde kunne værne om den; men det var dog nær gået galt, da fjedrevognen ganske uden forvarsel tabte det ene baghjul. Heldigvis skete der ingen skade, hverken med overfrakken eller personerne. Hjulet blev sat på igen, og det lille selskab fortsatte mod Brande.

Ernst Jørgensen Borup

Da Else Marie og Jørgen Jørgensen Borups første barn Ernst blev født d.16. april 1894, blev han hjemmedøbt d. 26. april 1894. Her stod smedemester Mikkelsen fadder igen sammen med Anders Christian Jørgensen. Senere blev Ernst Jørgensen Borup fremstillet i Valgmenighedskirken i Odense. Det skete d. 15. juli 1894. 
Fotoet viser Else Marie og Jørgen Jørgensen Borup i haven foran Norup Friskole. I midten ses deres førstefødte sønnen Ernst. Foto ca. 1895. 

Afholdt lærer på "Banken"

Jørgen Jørgensen Borup var en meget afholdt lærer på ”Banken”; men efter 5½ år forlod han friskolen i Norup. Det var d. 15. november 1896. Medens Jørgensen Borup var lærer i friskolen kom der børn til skolen fra 7 sogne. Ægteparret Jørgensen Borup drog senere til Bøvlingbjerg, hvor de i 37 år skulle få deres egentlige livsgerning.
Lærer Jørgensen Borup blev efterfulgt af en ung lærer; men allerede året efter besluttede bestyrelsen for friskolen, at sælge huset. De annoncerede i Fyns Tidende og Fyns Venstreblad, at evt. købere kunne henvende sig til skolens formand, gårdejer Niels Jørgensen fra Emmelev Mark eller skrædder Jørgen Nielsen fra Otterup. Det var i september 1897. Lige inden salget af friskolen havde Anders Christian Jørgensen overtaget formandsposten efter sin far.
Den gamle friskole blev solgt d. 11. juni 1898 til almindelig beboelse. Flere af eleverne flyttede bl.a. til Otterup Realskole, som var blevet oprettet 1884, og som tiltrak mange elever, ikke blot fra Otterup by og nærmeste omegn, men fra store dele af Nordfyn p.g.a. jernbanen, der var blevet anlagt 1882.
Den nedlagte skole har gennem årene skiftet ejere adskillige gange; men den mest markante person, som har været ejer af huset må være Karen Hansen, (1869-1952) bedre kendt som ”Gamle Karen” eller ”Ka´Bankes.” Hun købte den nedlagte friskole 1925 og boede der frem til din død 1952.
I dag ejes den tidligere friskole af Bente og Preben Henriksen.

Her følger en del flere personoplysninger

Flere personoplysninger: Gommesen

Få år efter at ægteparret Gommesen havde forladt friskolen på ”Banken”, døde Anna Sophie Gommesen, det var d. 26. januar 1891 i Sønderup Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt. Hun blev blot 31år. Anders Gommesen giftede sig igen, d.14. februar 1897. Det var med Elisabeth f. Ramsøe, der var født d.13. november 1859, som datter af godsinspektør ved Gram, Jens Michael Ramsøe og hustru Charlotte Hedevig f. Jørgensen. Med hans anden hustru fik han sønnen Johannes (1897-1988). Sønnen Svend, fra hans første ægteskab med Anna Sophie, flyttede til Amerika på grund af vedvarende uoverensstemmelser med stedmoderen. Anders Gommesen døde d. 21. april 1922 i Hvidding, Vester Vedsted Sogn, Ribe Herred, Ribe Amt i Sønderjylland, og han blev begravet på kirkegården i Sønderup, d. 28. april 1922 ved siden af sin første hustru.
Anders Gommesen var født d. 14. januar 1852, Nordby Sogn, Samsø Herred, Skanderborg Amt, og hjemmedøbt dagen efter sin fødsel, men fremstillet d.1.februar 1852 i Nordby Kirke. Han var søn af gårdmand og hjælpelærer på Samsø, Gomme Andersen (1814-1893) og hustru Bodil Marie Molboe (182o-1863).
Lærer Gommesen, der var uddannet lærer fra Lyngby Seminarium, var gift med Anna Sophie f. Meier, som var datter af forpagter af Reerslev Præstegård, Jochim Meier (1824-1903) og hustru Johanne Marie f. Hansen Pryds (1824-1903). Anna Sophie Meier var født d.27. februar 1859 i Reerslev Sogn, Løve Herred, Holbæk Amt.
Anna Sophie og Anders Gommesen var viet i Reerslev Kirke d.21.oktober 1879. Medens friskoleparret boede i Norup blev deres 3 ældste børn født. Marie (1880-1960), Svend (1882-1973) og Elisabeth (1884-1964). Efter at være flyttet fra skolen i Norup fik de yderligere 3 børn, Eva (1886-1888), Ellen (1888-1889) og Johanne (1890-1890) der, som årstallene viser, alle døde, som ganske små.

Hagbard

Lærer Hagbards barndomshjem var et lille jordløst hus beliggende midt i Vester Aaby. Hjemmet var fattigt; men der levede han en lykkelig barndom. Hans Jørgen Pedersen Hagbard gik i Vester Aaby Skole og efter konfirmationen kom han, d.1.maj 1866, ud at tjene på proprietærgården ”Barnehøjgaard”. Der arbejdede han sammen med andre karle, der både lærte ham at ryge og drikke samt bande og føre rå snak. Jørgensen Hagbard ønskede at forlade denne dårlige arbejdsplads; men hans moder mente, at det ville give et dårligt skudsmål, derfor blev han der i 1½ år. Senere kom han i lære som væver hos Lars Væver i Hundstrup, hvor han var i lære i 3 år, og derefter arbejdede han som svend i 1 år.
Ved bl.a. bondedigteren Mads Hansens hjælp (ham med forårssangen ”Fo’ ajle di små blomster”), kom H. J. Pedersen Hagbard på Vester Skerninge Højskole. Efter endt skoleophold drog han til Mjøls i Ris Sogn ved Åbenrå, hvor han havde fået plads på en stor gård. Der var han meget glad for at være, så han blev der i 7 år. Derefter fik han plads som avlskarl på en gård i Nybøl ved Sundeved.
I 1882 kom Pedersen Hagbard fra Sønderjylland tilbage til sit barndomshjem i Vester Aaby, hvor han, efter at have købt en væv og fået den opstillet, begyndte at væve i moderens forreste stue. Om dagen vævede han og om aftenen læste han. I vinteren 1886-1887 tog han igen på højskole for at forberede sig på en lærergerning. Få år forinden var Vester Aaby foredragsforening oprettet, det var i høj grad Hans Jørgen Pedersen Hagbards fortjeneste.
Den 24. december 1885 var han blevet forlovet med Anna Margrethe Hansen, der var født d.8. februar 1861 i Vester Skerninge Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, som datter af Hanne Nielsen og udlagt barnefader, tjenestekarl Hans Maaløe fra Vester Skerninge ved Assens. Nu da lærer Pedersen Hagbard havde fået embede ved Norup Friskole skulle brylluppet stå. Anna Margrethe Hansens forældre var imod datterens giftermål, og hendes hjem vor lukket for hende. Derfor valgte det unge par at blive gift i Odense Valgmenighedskirke, hvor Anna Margrethe Hansens forældre heller ikke ønskede at deltage.
Medens Anna Margrethe og Hans Jørgen Pedersen Hagbard boede i friskolen blev deres tvillinger født. Mikael Pedersen Hagbard og Solvejg Marie Pedersen Hagbard, født d.26. april 1889. Ved deres dåb var fadderne blandt andre, smedemester Rasmus Mikkelsen, som også havde været fadder til lærer Gommesens børn, friskolens formand, gårdejer Niels Jørgensen, samt møller Peter Simonsen fra Emmelev Mølle. Heller ikke, da tvillingerne blev født ønskede Anna Margrethe Hagbards forældre kontakt med den lille familie i Norup Friskole; men da børnene blev større jævnedes det sig dog – bedsteforældrene kunne ikke stå for de søde børnebørn.

Tvillinger
I Esbjerg Sogn, Skast Herred, Ribe Amt blev deres 3. barn født, d. 24. april 1898. Gudmund Pedersen Hagbard hed sønnen, og som gymnasieelev var hans helt store ønske at blive jurist, og fremtiden virkede også lys og lykkelig for ham. Udover tvillingerne Mikael og Solvejg samt sønnen Gudmund havde ægteparret Pedersen Hagbard også to plejebørn. Det var pigerne Ellen Harriet Petersen, født d. 12. november 1889 og Anne Margrethe Jacobine Petersen, født d. 11. oktober 1890, der var døtre af købmand Peter Petersen og hustru Julie Anine f. Odder fra Esbjerg. De 4 ældste børn blev alle konfirmeret på den samme dag, d. 2. oktober 1904 i Nørre Tranders Sogn, Fleskum Herred, Ålborg Amt.
På fotoet forrest tvillingerne Solveig og Michael Hagbard, bagest Ellen Harriet og Anne Margrethe.

To børn mistet
Desværre havde ægteparret Pedersen Hagbard den store sorg at miste 2 af deres 3 børn. Solvejg døde d. 11. juni 1912 af lungetuberkulose, og Gudmund døde af blodforgiftning efter en tandudtrækning, d.26. marts1920 på sygehuset i Dronninglund. Den 31. marts 1920 blev han begravet på Volstrup kirkegård.
Den 1. maj 1929 fratrådte Pedersen Hagbard og hans hustru deres gerning i Stidsholt, hvorefter de flyttede til ”Lillebo” i Sønderby i Rindum Sogn ved Ringkøbing, for at være tættere på sønnen Mikael og hans familie. Mikael Pedersen Hagbard var lærer ved kommuneskolen i Ringkøbing, hvor han som viceskoleinspektør fejrede 40 års jubilæum i september 1954. Anna Margrethe Hagbard døde, d.7. juni 1933, og lærer Hans Jørgen Pedersen Hagbard døde d. 5. juli 1941. De er begge begravet på kirkegården i Ringkøbing.

Borup
Den nye friskolelærer Jørgen Jørgensen Borup var født d. 26. april 1867 på Fløe Hede, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, som søn af husmand, tømrer og hjulmand Peder Jørgensen og hustru Villarsmine f. Olsen Borup. Jørgen Jørgensen blev døbt d. 2. juni 1867. Navnet Borup fik han tilføjet d. 31.december 1905. Hjemmet var godt, men fattigt, og allerede som 6 årig måtte han ud at tjene. Han vogtede får på heden. Efter konfirmationen mente moderen, at det var bedst, at han kom i skrædderlære; men dette faldt ham ikke let. Så kom han i tømrerlære hos faderen. Den 1. november 1888 kom han til Vallekilde Højskole, hvor hans interesse for at blive friskolelærer blev vagt. I sommeren 1889 aftjente Jørgen Jørgensen Borup sin værnepligt som sygepasser; men allerede i oktober samme år drog han atter tilbage til Vallekilde Højskole, og der fik den kommende friskolelærer sin dåb og velsignelse til en livsgerning.
Else Marie Kirstine Nielsen Søndertoft var født d. 23. november 1871 i Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, som datter af gårdmand Niels Jørgensen og hustru Karen Larsen af Søndertoft, der gerne havde set deres datter som gårdmandskone, og derfor gift med en bondesøn; men Else Marie ville det anderledes, og hun ville også være lærerinde. Hun var døbt d.7. januar 1872 i Brande Kirke. Det unge par havde været barndoms- og ungdomsvenner.
Else Marie og Jørgen Jørgensen Borup fik i alt 9 børn. Ernst, født d.16. april 1894, Karen, født d. 17. januar 1896, Alfred, født d. 24. april 1898, Thorvald, født d.25. marts 1900, Anna, født d. 19. juni 1902, Olaf, født d. 2. juli 1904, Ester, født d. 31. oktober 1906, Eva, født d. 20. september 1908, og Peter, født d. 28. juli 1913.
Else Marie Jørgensen Borup døde d. 24. oktober 1942 i Bøvlingbjerg, Bøvling Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, og blev begravet på kirkegården i Bøvling d. 30. oktober 1942. Jørgen Jørgensen Borup døde d. 27. december 1952 i Lemvig, og blev begravet på Bøvling kirkegård, ved siden af sin hustru, d. 3. januar 1953.