Tætpakket telt på Fjordens dag 2016

Otterup og Omegns Lokalhistoriske Forening havde i år sports billeder - særligt med vægt på holdopstillinger fra hele arkivets område - på planche-væggene, i forbindelse med fjordens dag. Som altid deltog foreningen i de mange aktiviteter, der fandt sted i Klintebjerg.

Efter dårligt vejr i de seneste par år, med deraf følgende færre besøgende havde foreningen i år et ganske lille telt. Og det blev næsten rendt over ende, at de mange besøgende, som nød det gode vejr. 

- Trods det trange telt var det godt besøgt i det fine vejr. Der var masser af aktivitet omkring sportsbillederne, og vi fik masser af navne til de manglende tekster. Det glæder os meget at folk er ivrige til at fortælle os, der hvor der mangler nogle navne, Tak for det, fortæller foreningens næstformand, Grethe Hansen.

Se udstillingen i Otterup

Sportsbillederne udstilles nu i en periode på tre uger i forhallen ved biblioteker/borgerservice i Otterup.

- Kom ind på arkivet torsdag fra 14-16 hvis I har flere navne til os, opfordrer Grethe Hansen.