Før og nu

Igen i år vil Lokalhistorisk forening for Otterup være at finde i forbindelse med Fjordens Dag arrangementet søndag den 14. september. Også denne gang i Klintebjerg, hvor vi i fjor havde rigtig mange af de 30.000 besøgende gennem vores telt.

Temaet i år er "Gamle Gadebilleder". De historiske fotos er sat op mod nyere fotos af de samme motiver, så man kan få et indblik i før og nu. En slags tidsmaskine. Mange af billederne er optaget fra luften.

Kom og være med vi slår teltdugen til side klokken 10.