Grødaften med munden fuld

Grødaftenen blev endnu engang en hyggelig aften, hvor der var 108 personer, som spiste boghvedegrøden med stor velbehag.

Dertil blev der i år - for første gang - serveret en god flaske øl fra Bryggeriet Vestfyen. nemlig Willemose ”Stout” eller den gode hvedeøl ”Ale”.

Det festlige musikalske indslag blev leveret af ”Knud Skægs Musikforsyning”. Det udviklede sig til den helt store ønskekoncert, for man kunne kunne ønske sig et nummer efter deres sanghæfter. Og det gav mulighed for at synge med.

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en rigtig god gul og godt nytår, med tak for det gamle, der snart render ud.

Video fra aftenens underholdning (fotos og video: Grethe Hansen)

 

Sletten 2019

Igen i år har en række forfattere bidraget til bogen "Sletten 2019". I år er der syv forfattere, der skriver om lige så mange historiske emner. Bogen kan købes allerede nu i boghandler på Nordfyn og i åbningstiden på Lokalhistorisk Arkiv.

 

Byvandring i Klintebjerg

Kun et regnvejr kunne formå at få de ca. 40 deltagere i Byvandringen i Klintebjerg til at vige bort fra gaderne. Men her holdt de interessante historier ikke op op. Tværtimod.

Det var Niels Stylsvig, der fortalte omkring Klintebjerg Havn. Og her var der mange historier at øse af.

Barnefødt Per Sangild Nielsen fortalte anekdoter fra sin barndom i Klintebjerg, hvor hans farfar for mange år siden, havde Købmandsgården ved havnen.

Vi gik en lille tur forbi Tolderhuset, hvor Niels fortalte om det, og videre til Missionshuset. Her fortalte både Niels og Per om deres oplevelser ved juletræsfesterne og i søndagsskolen.

Vejret er altid en faktor under en byvandring, og da det begyndte at regne, gik turen hurtigt til kaffen på Skolehjemmet.

Under kaffen på Skolehjemmets lærerværelse fortalte Hans Askegård også en del om sin barndom på Børnehjemmet, som hans forældre var forstander på.

Der deltog ca. 40 personer i byvandringen.

Nedenfor kan du ud over fotos knipset af Niels henrik Nielsen og så se en video, optaget og redigeret af Peter Yndgaard og bl.a. gengivet på hans fantastiske hjemmeside: www.livsfortaellinger.com.

 

Videoen varer lidt over en time og kan ses her:

https://youtu.be/grfGozgr_2U

 

Arkivet på Fjæset

Otterup Lokalarkiv er kommet på facebook - i daglig tale også kaldet "Fjæset".

Årsagen til tilstedeværelsen er klar nok: På facebook kan brugerne selv bidrage med opslag og kommentarer. Og dem håber arkivets medarbejdere, der vil komme en del af med tiden. Du kan i øvrigt se de fleste af de frivillige gode kræfter bag arkivet på et af de første opslag.

Helt aktuelt kunne du f.eks. bidrage med fotos og historier fra tidligere tiders valgkampe her i området. Gamle valgplakater osv. Mulighederne er mange.

Du finder siden her: https://www.facebook.com/otteruparkiv/

 

 

 

Fra ukendt til genkendt

Billedaftenen for nylig i Lokalhistorisk Arkiv var en stor succes. Mange blandt publikum gav deres besyv med, når der blev vist udpluk af de mange fotos arkivet har fået ind i årets løb.

Men også fra disse siders "Ukendte billeder" har vi fået opklaret, hvem der befinder sig på et foto, der hidtil hed "46_dame_4", men nu bærer titlen "Kirstine Nielsen". Det viser sig nemlig, at Kirstine var gift med Hans Nielsen fra landsbyen Daugstrup.

Du må meget gerne gå ind på siden og se om du kan genkende nogen af de viste motiver. Se siden her.