Bogø mølle

Tryk på billederne nedenfor for at se dem i fuld størrelse

  • Efter den store inddæmning i området 1818 ligger den tidligere havbund hen som høslet, indtil en grandnevø og navnefælle til den gamle Elias Møller overtog Østrupgård i 1870. Han var en meget energisk mand, som allerede 2 år senere var i gang med grundforbedringer i det inddæmmede areal. I 1873 lod han Bogø Mølle bygge. Den havde da et vingefang på 90 fod og ca. 75 hestekræfter. Den var i stand til at oppumpe 800 l vand i minuttet og føre det fra kanalerne ud i havet. Det var en meget effektiv mølle, som holdt området tørt mange år.

    Ifølge folketællingen 1890 boede der på Bogø Mølle:
    Knud Hansen, 50 år møllebestyrer født på Lindø - død 22.2.1924 på Bogø mølle. Hans hustru Lovise Nielsen, 46 år, født på Hasmark Mølle - død 6.9.1928 på Bogø mølle. De havde 5 børn.
    Det fortælles, at en datter fra Hasmark Mølle (som de også var i familie med) kom til at tjene som pige på Bogø Mølle. Hver dag efter endt arbejde gik hun vejen hjem. En sen aften, hvor det var blevet tåget, for hun vild og druknede.

  • Anders og Rasmine Johansen var tidligere ringer- og graverpar ved Norup kirke. De blev ca. 1920 ansat som bestyrere på Bogø Mølle og flyttede dertil. På møllen blev der lavet eget elværk, som man havde nytte af gennem mange år.
    I årene der gik, passede de flittigt møllen. men da de blev ældre, flyttede deres datter og svigersøn, Helga og Thorvald, ud ca. 1931 og hjalp dem med at passe møllen og driften på møllegården.


    Foreningen Fjordmarken var et stort foretagende, som dengang ejede ca. 2000 tdr. land af det inddæmmede område.
    Møllen var ikke til salg, men erhvervet som bestyrer kunne søges hos Fjordmarkens konsortium.
    På dette tidspunkt var der altid mange om buddet, men Helga og Thorvald søgte erhvervet og fik det. Anders og Rasmine blev boende på møllen, hvor Anders døde i en alder af 92 år.


    I 1940’erne var der ca. 15-20 tdr. land jord og lidt omkring møllen plus lidt græsareal, hvor kreaturerne kunne gå om sommeren. Da jorden ikke var af den bedste kvalitet, kunne man ikke leve af det afkast, som møllen og jorden gav, så Thorvald var derfor også fisker.
    I stormvejr blev ruserne ofte helt fyldt med ål, og trods oprørt hav blev ruserne tømt.

    En del af jorden blev dyrket traditionelt, men Thorvald var lidt af en foregangsmand, og i noget af jorden begyndte han at dyrke grøntsager, hvilket var ret nyt dengang, men han kunne dog godt sælge dem. Ved Bogø var der et par små øde øer, hvor bestyrerparret, ved en speciel tilladelse, fik lov til at samle mågeæg.

  • En del af jorden blev dyrket traditionelt, men Thorvald var lidt af en foregangsmand, og i noget af jorden begyndte han at dyrke grøntsager, hvilket var ret nyt dengang, men han kunne dog godt sælge dem. Ved Bogø var der et par små øde øer, hvor bestyrerparret, ved en speciel tilladelse, fik lov til at samle mågeæg.
    I årene fra ca. 1930 - 1945 blev der gravet skaller ved stranden omkring Bogø af et skalleværksfirma fra Odense: Kempher og Nielsen.
    I 1945 opdagede Thorvald, at vandstanden begyndte at stige og slog alarm. En deling soldater blev udkommanderet, og med sandsække blev en oversvømmelse af jorden i området afværget. Soldaterne blev der til 1946, hvor dæmningen blev hævet godt 1 m.
    I dag er der stadig et digelaug, som blandt andet står for dæmningen fra Fjordmarken til Bogø.
    Thorvald og Helga flyttede fra Bogø møllegård ca. 1945 til en mindre ejendom, Bogø 21.

  • Vingerne på den gamle Bogø mølle blev fjernet kort efter 2. verdenskrig. Selve den grundbyggede Mølle blev stående og står i dag som en slags ruin. Møllens funktion blev erstattet af en motordrevet turbine, som stadig i dag pumper vandet fra kanalerne ud i havet.
    Hofmansgave havde selv en pumpemølle. Denne lå nord for godset og var spåntækket og lå på en overgang med 3–4 trappetrin op. Foruden at pumpe malede den grut til Hofmansgave. Møllen nedrives 1931–32.